Tidligt søndag blev fem teenagedrenge anholdt efter at have stjålet 500 kr. under et hjemmerøveri mod en 75-årig kvinde i Roskilde lørdag eftermiddag.
Midt og Vestsjællands Politi oplyser ifølge B.T., at de tre mørkklædte drenge bankede på hos kvinden, men inden hun nåede at åbne, var drengene trængt ind i huset, hvor den ene af dem truede den 75-årige kvinde med en skruetrækker, mens de to andre gennemrodede huset for at finde penge.
De fandt 500 kr. og stak derefter af til fods.
Kvinden er rystet efter det uventede besøg, men kom ikke til skade ved røveriet.
Tidligt søndag kunne politiet så anholde og sigte fem teenagedrenge på 15 og 16 år for røveriet.