Telegiganten TDC gør klar til at sælge ud af selskabets ejendomme - heriblandt hovedkontoret på Borups Allé i København.
Det skriver Børsen.
Det sker kun halvandet år efter, at et konsortium på fem kapitalfonde opkøbte størstedelen af selskabet.
TDC har ejendomme i Danmark for syv milliarder kroner, og ifølge eksperter er det sandsynligt, at ejendommene ender på udenlandske hænder, da tyske Deutsche Bank skal stå for salget.
Det er normalt, at store kapitalfonde sælger ejendomme fra for at kunne frigive midler til investeringer.
Ifølge Børsen er planen, at TDC så skal lease sig ind i selskabets hidtidige domiciler.