Alt, hvad hun rører ved, bliver til guld. Taylor Swift, 35, er et fænomen mere end en popstjerne – og hendes nyeste album "The Life of a Showgirl", som udkom i fredags har allerede solgt millioner verden over.
Og i går kunne man så se musikvideoen til nummeret "The Fate of Ophelia", hvor frøken Swift boltrer sig nøgen under reb og med mange parykker som showgirl i røde ekstravagante kostumer.
Videoen er et overflødighedshorn af kostumer og scener - her har Taylor Swift iført sig nogle reb.... Foto: TAS Rights Management
Og så benægter hun - som mange rygter ellers har villet fortælle - at det er hendes sidste album. Men hun tager dog lige en pause på promoveringsturen, da hun gør sig klar til bryllup med sin forlovede, fodboldstjernen Travis Kelce, 36.
Til rygterne udtalte hun forleden i Radio 2's "Breakfast Show": - Det er det skøreste, jeg har hørt. At jeg ville stoppe, fordi jeg skal giftes. Det er altså ikke derfor, folk gifter sig, så de kan droppe deres arbejde...
Se videoen her: