Ligebehandlingsnævnet har netop afgjort en sag om diskrimination af taxachauffører - til chaufførernes fordel.
Det skriver Politiken.
Chauffører med indvandrerbaggrund har klaget, fordi den offentlige myndighed, Taxinævnet har indført et pointsystem, så chauffører med uddannelse hurtigere får lov til at blive vognmænd - men den går ikke, lyder det fra nævnet.
Men uddannede chauffører er en fordel, siger John Lindbom, formand i Dansk Taxi Råd, der har været med til at udforme pointsystemet.
"Man får folk der er motiveret og kvalificeret til at blive taxavognmænd, i stedet for at man bare siger, nåh men du har været det i 15 år, så bliver du vognmand," siger han til Newspaq.
Et mindretal af chaufførerne med indvandrerbaggrund har en uddannelse..
Hidtil har kun køreerfaring været afgørende for, om en taxichauffør kunne stige i graderne og blive vognmand.
Med det nye pointsystem er der altså lagt op til et mantra om jo højere uddannelse, jo lettere har du ved at blive vognmand.