En tastefejl foretaget af en børsmægler i USA udløste i nat panik og kæmpefald på børserne i USA.
Lidt i ni i aftes, dansk tid, kom en børsmægler til at skrive koden for milliarder i stedet for millioner, da han skulle sælge aktier - og manøvren satte med det samme gang i panikken, der blev forstærket af en række computerprogrammer, der bruges til at overvåge aktiehandlen.
Aktiekursen på børsen Dow Jones faldt med næsten ni procent, før fejlen blev opdaget.
Fejlen har skabt tab på millioner, fortæller finansprofessor ved Georgetown University, James Angel, til New York Times.
"Vi har et marked, som responderer efter millisekunder, men de mennesker, som overvåger markedet, reagerer på minutter, og desværre kan der ske tab på milliarder af dollars på den tid,"
Ifølge iagttagere er børsmæglerne i øjeblikket meget nervøse på grund af den økonomiske krise i blandt andet Grækenland.