Junglemanden Tarzan og hans Jane vil leve videre i både tegneserier, tegnefilm og spillefilm - men den første skuespillerinde og dermed det mest kendte Jane-ansigt er netop død.
En ven af familien oplyser, at Brenda Joyce, der spillede karakteren Jane i fem Tarzan-film over fortællingen af Edward Rice Burroughs, er ifølge Entertainment Weekly død af lungebetændelse på et plejehjem i Californien.
Brenda Joyce, hvis rigtige navn var Betty Leabo, har ikke arbejdet som skuespillerinde siden 1949. Inden da nåede hun at medvirke i 20 forskellige film - og efter 1949 arbejde hun blandt andet for den amerikanske udlændingestyrelse, hvor hun hjalp indvandrere med at finde bolig og beskæftigelse.
I den første Tarzan-film fra 1945 spillede hun overfor Johnny Weissmuller i Tarzan and the Amazons. Herefter gentog hun succesen i fire Tarzan-film yderligere, hvor den sidste var Tarzan's Magic Fountain fra 1949, hvor hun spillede overfor Lex Barker.