Den lokale tankstation i Rødby var målet.
Men det mislykkedes gevaldigt, da to mænd torsdag ville springe tankstationen i luften med en krysantemumbombe.
Bomben detonerede udenfor tanken, da de to mænd kørte forbi på knallert, og de blev begge såret, siger politiinspektør Carsten Høj Hansen til DR Sjælland. Den ene med svære forbrændinger på hænderne, og den anden med forbrændinger på ryggen.
- Vi tror, at de havde til hensigt at lave en bombesprængning på tanken. Det kunne være gået meget galt, siger Carsten Høj Hansen.
Sagen kører i øjeblikket for lukkede døre.
Den 23-årige og 41-årige knallertkører risikerer op til 12 års fængsel.