Så kom den første sejr ved VM, og den gik til Sydkorea.
Holdet kunne uden problemer hente en 2-0 sejr over et svagt græsk mandskab.
Allerede efter syv minutters spil bragte sydkoreanerne sig foran efter en dødbold. Et frispark ind i feltet fik lov at nå helt over til bagerste stolpe, og der stod en udækket Jung-Soo Lee.
De tidligere europamestre fra 2004 havde ikke meget at byde på, og i starten af anden halvleg slog Sydkorea sejren fast med en scoring til 2-0.
Manchester United-spilleren Ji-Sung Park opfangede en tværaflevering og satte i et soloridt ned over den græske banehalvleg, afdriblede to forsvarsspillere og satte bolden fordi Tzorvas i målet
Senere i dag mødes de to andre hold i gruppe B, Nigeria og Argentina.