Mandag aften skød og dræbte Taliban endnu et sydkoreansk gidsel. Det oplyser Taliban, ifølge Reuters.
Dermed er to af de 23 sydkoreanske gidsler, som Taliban tog til fange den 19. juli, blevet dræbt af deres gidseltagere.
Taliban kræver, at den afghanske regering skal frigive en række militante fanger og at Sydkorea trækker sine soldater i Afghanistan hjem øjeblikkeligt.
Mandag eftermiddag udløb endnu en tidsfrist, som gidseltagerne havde sat, og det førte altså få timer senere til endnu et dødsoffer.