I Afghanistan har Taleban nu taget ansvaret for drabet på præsident Hamid Karzais halvbror.
Tidligere i dag blev den afghanske præsidents bror, Ahmad Wali Karzai, dræbt i sit hjem i Kandahar..
Først troede man, at drabsmanden var en sikkerhedsvagt, men nu viser det sig, at han var en af halvbrorens tidligere venner, som Taleban havde hvervet.
Efter drabet blev morderen, som angiveligt hed Sardar Mohammad, dræbt af sikkerhedsvagter.
Ahmad Wali Karzai var formand for det lokale provinsråd i Kandahar og har længe stået på Talebans "ønskeseddel".
En talsmand for Taleban betegner mordet, som den største bedrift i den snart 10 år lange krig mod Vesten.
Efterfølgende har præsidenten udtrykt sin sorg over brorens død. Hamid Karzai mener, at man kan se det som et udtryk for de generelle lidelser, som det afghanske folk lever med.
"Alle afghanere føler denne smerte. Vores håb er, at denne vold vil stoppe, så fred og glæde vil komme til dette land," sagde præsident Karzai på et pressemøde.
Præsidenten har selv gentagende gange været ude for attentater fra Taleban.
Kilde: BBC