Folkene bag rapporten har tilsyneladende ladet sig inspirere af kvinders skønhedsrutiner, og foreslår nu en kæmpe muddermaske til det historiske mausoleum i hvid marmor.
- For at genskabe Taj Mahals oprindelige skønhed og som et bevarende tiltag, bør muddermasken, der hverken ætser eller slider på stenen, gennemføres for at fjerne de depoter, der er kommet til, står der i rapporten.
Rensningen foregår ved, at der smøres ler ud over hele bygningen. Når leret har fået lov til at tørre i solen, skylles det af, hvilket ifølge rapporten burde være nok til, at al snavset også ryger med. Hele processen, der koster omkring 1,3 millioner kroner, tager to måneder og bør gentages regelmæssigt.
For 10 år siden besluttede Indiens højesteret, at tusinder af jernstøberier og tørreovne i nærheden skulle flyttes på grund af den massive mængde røg, de lukkede ud. Det er desuden ulovligt for biler at komme inden for to kilometer af det store mausoleum. I stedet må de tre millioner årlige besøgende køres dertil i hestevogn eller batteridrevne busser.
Taj Mahal blev bygget i midten af 1600-tallet som et mausoleum til den daværende herskers yndlingskone, Mumtaz Mahal.