Taiwan er ikke i fødselsdagshumør. Tværtimod fordømmer regeringen i Taipei tirsdag "diktaturet", som det kommunistiske Kina fejrer med store optog og militærparader i anledningen af 70-året for den kommunistiske folkerepublik.
Kina opfatter Taiwan som en del af det samlede rige.
Nationalistiske styrker flygtede til øen i 1949, da borgerkrigen i 1949 endte med sejr til de kommunistiske styrker på fastlandet.
Taiwan er i modsætning til Kina et demokrati. De lidt over 23 millioner indbyggere lever i et højt udviklet samfund, men uden anerkendelse fra det meste af verden som et selvstændigt land.
- Det kinesiske kommunistparti har fastholdt sit etpartidiktatur i 70 år. Og det har en regeringsopfattelse, som bryder med demokratiske værdier om frihed og menneskerettigheder.
Sådan lyder det fra det regeringsorgan i Taiwan, der har ansvar for forholdet til Kina.
Kinas præsident, Xi Jinping, holdt den store tale under et masseoptog i Beijing. Her lovede han at fremme freden i forhold til Taiwan. Men også at fortsætte med at gå efter "den fuldstændige genforening af moderlandet".
Absolut nej, lyder det fra Taiwan. Vi vil ikke kanøfles på plads af Kina.
- Dets råben op om kampen for samling, den store foryngelse og forening er kun en undskyldning for militær ekspansion, der i slem grad truer den regionale fred, demokratiet i verden og civilisationen, hedder det.
Kinas pres på Taiwan er vokset på det seneste. Der er valg i østaten i januar, og regeringen i Beijing tror stadig mere på, at præsident Tsai Ing-Wen kunne finde på at udråbe Taiwan som et selvstændigt land. Et skridt, som Kina totalt afviser og truer med at gendrive med militær magt.
Regeringen i Taiwan og borgerne i landet har opmærksomt fulgt masseprotesterne i Hongkong de seneste måneder. Den har særlig fokus på, hvordan Kina vil komme til at reagere, når 70-årsjubilæet er overstået.
/ritzau/Reuters
/ritzau/Reuters
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.