Smugling af krybdyr er langt fra nogen unormal aktivitet i Asien, hvor det vrimler med historier om fangster af den ene og anden art.
Forleden var det toldbetjente i den kinesiske by Shenzhen, der blev mistænksomme, da en kvinde forsøgte at komme ind i byen fra det nærliggende Hong Kong.
Toldernes mistanke blev vakt af kvindens “mærkværdigt formede bryster”, og da hun blev bedt om at fjerne toppen, lå der 16 firben placeret i fem små poser.
Se video af smuglingsforsøget herunder:
Firbenene blev identificeret som sejlfinne-øgler, der hører hjemme i Indonesien.
Kinas toldbestemmelser siger, at dyr fra udlandet skal deklareres inden indrejse, og derefter gennemgå en karantæneperiode. Firbenene er nu overdraget til en zoologisk have.