Har du huset at barbere dig i dag .
Sådan kunne - eller måske rettere burde - der stå på et skilt på en lang række af landets byggepladser. Det mener i hvert fald Brancheforeningen for Personligt Arbejdsmiljø (BPA).
Årsagen til det noget utraditionelle forslag er, ifølge fagbladet Ingeniøren, den simple, at hårvækst i ansigtet forringer sikkerheden for de håndværkere, der arbejder med åndedrætsværn. skægstubbene laver nemlig små huller i maskerne, som støv og partikler kan trænge igennem.
- Når vi er ude på byggepladserne, kan vi konstatere,
at brugerne ikke bruger maskerne ordentligt. De strammer ikke stropperne
ordentligt, spænder stropperne uden om en hætte, så masken ikke slutter tæt
eller har ikke barberet sig. Alt sammen ting, der nedsætter sikkerheden
drastisk,« siger formanden for BPAs arbejdsgruppe for åndedrætsværn Erik Balieu til Ingeniøren.
Svenske undersøgelser bekræfter, at selv begyndende
skægstubbe nedsætter maskernes tæthed alvorligt.
Følgesygdomme efter
støvpåvirkning er voldsomme. Det så vi eksempelvis med asbestarbejderne. Men det
kan tage både 20 og 30 år, før de viser sig. Derfor er håndværkerne ikke selv
opmærksomme på det, siger Erik Balieu til Ingeniøren.
Erik Balieu mener, at det nu må være op til arbejdsgiverne at sikre, at de ansatte enten møder nybarberede på arbejde eller at der alternativt anvendes masker med overtryk, som sikrer, at der ikke trænger støv og partikler ind i maskerne.
I USA, England og Sverige har man, ifølge Ingeniøren, enten eller er
på vej med at stille krav om, at håndværkernes brug af åndedrætsværn skal
tjekkes ude på byggepladserne.
Alternativt skal man på danske pladser gå
over til at bruge masker med overtryk eller et såkaldt turbosystem med filtre
monteret på en blæser, anbefaler BPA.