En 17-årig dreng med marokkansk baggrund blev tæsket til blods af fem litauske håndværkere natten til mandag. Det skriver Ekstra Bladet. Mandag aften blev de fem mænd varetægtsfængslet frem til den 12. december, efter et grundlovsforhør i Retten på Frederiksberg.
En kilde siger til Ekstra Bladet, at overfaldet skete, fordi 17-årige skulle have stjålet diverse genstande og penge fra håndværkerne i fredags..
Det voldsomme overfald skete ved Slotsherrensvej i Vanløse natten til mandag. De fem litauiske mænd var ansat til at renovere industribygningen, hvor volden mod drengen fandt sted. Alle fem mænd er håndværkere, der skulle renovere ejendommen.
Drengen, der har marokkansk baggrund, var hårdt kvæstet og kun iført underbukser, da han opsøgte naboerne i området omkring Slotsherrensvej.
Politiet mener, at den 17-årige blandt andet blev kastet ud af et vindue fra første sal. Umiddelbart efter kunne politiet anholde de fem mænd ved ejendommen.
Kilde: eb.dk