Regeringens maskeringsforbud, der populært kaldes for et burkaforbud, bygger ikke på en konkret trussel, men på symbolsk værdi.
Lovforslaget, der har høringsfrist tirsdag, åbner derfor op for, at fremtidige indgreb i ytrings- og religionsfriheden kan bygge på ligeså vage argumenter.
Det siger Justitias direktør, Jacob Mchangama.
Tilmeld dig gratis vores nyhedsbrev for flere nyheder.
Tak for din tilmelding.
Du vil om kort tid modtage en bekræftelses mail.
- Når man anlægger så vag en begrundelse, som den man foreligger i lovforslaget, så åbner det også op for, at man kan gøre det på andre områder.
- Dermed ændrer vi den politiske kultur i Danmark, som har lagt vægt på, at man ikke bare skal forbyde ytringer og symboler, som man ikke bryder sig om, siger han.
Ifølge Jacob Mchangama er forslaget ikke lovstridigt, men han mener, at det er et betænkeligt og unødvendigt indgreb i ytrings- og religionsfriheden.
- Der er masser af love, som kan blive vedtaget og er fuldt forenelige med Grundloven og menneskerettighederne, men som stadig kan være problematiske ud fra et principielt, retssikkerhedsmæssigt eller frihedsmæssigt synspunkt.
- Efter min opfattelse er det her en af de her tilfælde, siger han.
Amnesty er ligeledes kritisk over for lovforslaget, som organisationen mener er et "fejlskud".
Juridisk konsulent Claus Juul fremhæver i en pressemeddelelse, at et så vidtgående forbud savner begrundelser i virkeligheden.
- Det kan i hvert fald diskuteres, om nogle få medborgeres valg af en religiøst betinget klædedragt slider så hårdt på sammenhængskraften i Danmark, at lovgiverne føler sig kaldet til at forbyde visse typer af beklædning.
- Vi må forstå på regeringen, at sammenhængskraften er så lille, at vi ikke kan rumme etniske og religiøse minoriteter, siger han.
Der har været tvivl om, hvorvidt regeringen kan samle flertal for sit lovforslag.
Regeringspartiet Liberal Alliance har på grund af intern uenighed fristillet sine 13 folketingsmandater, når der skal stemmes om lovforslaget. Syv af disse har tidligere tilkendegivet, at de ikke vil stemme for forslaget.
Dermed er der ikke flertal for forslaget. Det kan dog stadig nås, da Socialdemokratiet overvejer, om det vil stemme for forslaget.
I Venstres folketingsgruppe har der ligeledes været splittes om forbuddet.
Eksminister Eva Kjer Hansen har tidligere oplyst til Ritzau, at hun vil stemme imod forbuddet, selv om partiet ikke har fristillet sine medlemmer.
/ritzau/