Hos den juridiske tænketank Justitia er der forståelse for, at Københavns Politi har et ønske om at kunne gøre brug af ansigtsgenkendelse i fremtiden.
Men selv om det kan være et effektivt efterforskningsredskab, vækker forslaget bekymring.
- I forvejen er der meget overvågning af borgerne. Det kommer med den sikkerhedspakke, som allerede er foreslået. Og tilføjer man ansigtsgenkendelse til den, så siger det sig selv, at indgrebet bliver endnu intenst.
- Og derfor opstår spørgsmålet, om hvorvidt det her er et proportionalt indgreb, om det er betryggende for borgerne, og hvilke retsgarantier der skal gælde, siger vicedirektør i Justitia Birgitte Arent Eiriksson.
Retsstatens proportionalitetsprincip skal sikre, at der ikke gribes hårdere ind over for borgere end nødvendigt. Birgitte Arent Eiriksson er i tvivl om, hvorvidt det princip kan overholdes ved indførelse af ansigtsgenkendelse.
Det vil afhænge af omstændigheder såsom omfanget af det, og hvad det konkret vil blive brugt til, fortæller hun.
- Under de helt rette omstændigheder skal jeg ikke kunne afvise, at det kan være proportionelt. Men der skal noget til.
- Det er jo en teknologi, der gør det muligt at følge borgernes færden meget mere intenst og nøjagtigt end nogen andre former for teknologi, siger Birgitte Arent Eiriksson.
Københavns Politis chefpolitiinspektør, Jørgen Bergen Skov, mener, at ansigtsgenkendelse vil være en "stor fordel" for politiet i forbindelse med efterforskninger.
Det kan eksempelvis være, når politiet leder efter personer, som har begået en terrorhandling, forklarer han. Hvis politiet får adgang til softwaren, kan programmet nemlig lede efter den mistænkte for politiet.
Justitia mener, at det er forståeligt, at man ønsker at bruge midlet til terrorbekæmpelse. Men hvis det skal bruges til mere generel kriminalitetsbekæmpelse, er det problematisk, lyder vurderingen.
Venstre og DF støtter idéen. Men regeringen og dens støttepartier vil ikke imødekomme Københavns Politis ønske.
Kristian Hegaard, retsordfører for De Radikale, mener, at ansigtsgenkendelse på nogle områder kan give mening.
- Men jeg frygter, at det kan blive en glidebane, hvor vi bruger ansigtsgenkendelse til én ting, og at det så lige pludselig spreder sig til en masse andre ting, hvor det ikke var intentionen.
- Derfor advarer De Radikale stærkt mod ansigtsgenkendelse, siger han.
Rigspolitiet, politiets øverste myndighed, har ingen kommentarer til sagen.
/ritzau/