En bitter bettingspiller må have fået sig en meget dårlig nattesøvn, efter han måtte erkende, at Mali på 12 minutter spiste hans penge op.
Der var nemlig kun 12 minutter tilbage af åbningskampen i African Nations Cup, hvor værterne fra Angola førte med 4-0 over Mali, da en engelsk bettingspiller ville tjene en hurtig og nem skilling.
Selvom oddset på en Angolasejr havde bevæget sig helt ned på odds 1,01, valgte han at smide hele 37.000 kroner på en sejr, hvilket ville have indbragt 370 kroner.
Men Mali ville det altså anderledes, og i en af vildeste comebacks i fodboldhistorien lavede de fire kasser, før dommeren fløjtede kampen af. Ikke lige noget, der behagede den engelske bettingspiller.
"Jeg kunne have fået fin profit for 12 minutters arbejde, skriver bettingspilleren på et bettingforum om baggrunden for væddemålet og tilføjer så:
"Men de skide korrupte afrikanere kostede mig min plads på universitetet!"
Havde han i stedet været rigtig fræk og havde sat sine penge på et uafgjort resultat, ville han have vundet godt 37 millioner kroner.