Fyns Politi oplyste klokken 04.32 ved vagtchef Torben Jakobsen, at motorvejen først forventes åben igen mellem 8 og 9 her til morgen.
Det kan give udfordringer i morgentrafikken, der ledes uden om motorvejen på den berørte strækning.
- Det er en lastbil, der har en bulldozer på ladet. Han (chaufføren, red.) kører i østgående retning, mister herredømmet over lastbilen og rammer autoværnet og en gangbro, siger Torben Jakobsen.
- Herefter taber lastbilen bulldozeren. Lige nu ligger både bulldozer og lastbil og spærrer i det østgående spor, siger han.
Ingen personer er kommet noget til i forbindelse med uheldet.
SENESTE:
Fynske Motorvej er igen farbar i østlig retning efter flere timers afspærring.
Det oplyser Fyns Politi torsdag kort efter klokken 9.
Politiet meddelte tidligere torsdag, at det kunne give udfordringer i morgentrafikken, der blev ledt uden om motorvejen på den berørte strækning.
Foto: Presse-fotos.dk
Foto: Presse-fotos.dk