Af Annette Aggerbeck, SØNDAG, Aller Media
Håret er et spejl på, hvordan du har det. Er du rask og lever sundt, er der stor sandsynlighed for, at håret også er sundt og ser stærkt og glansfuldt ud. Men er du syg, eller har du oplevet et hårdt pres for eksempel i form af en krævende skilsmisse, dødsfald i familien, en ulykke eller længerevarende stress, kan det ses på håret.
Det kan blive glansløst, og du kan begynde at miste flere hår, end du plejer. Det kommer som regel to til tre måneder efter sygdommen eller belastningen, og det kan tage op til et halvt år for håret at komme sig.
Du kan have knogleskørhed uden at vide det – læs de første faresignaler her
Der kan være flere andre årsager til hårtab end sygdom og belastninger ifølge Jørgen Serup, der er overlæge og professor på hudklinikken på Bispebjerg Hospital. Den mest udbredte årsag er vores måde at behandle håret på.
– Mange kvinder mishandler deres hår. Bruger man mange hårprodukter, kraftige hårshampooer, og hvis man farver eller bleger sit hår, så slider det på håret, ligesom det gør, når man ofte føntørrer eller bruger krølle- eller glattejern. Det kan betyde, at man begynder at miste flere hår end normalt, siger Jørgen Serup, der også peger på, at alderen sætter sine spor på håret, og man taber typisk flere med alderen.
Derfor skal du gå amok i årstidens hyldebær: Læs om de gode grunde på Søndag.dk
Kan det skyldes sygdom?
Forskellige sygdomme kan accelerere det naturlige hårtab i en sådan grad, at der er tale om synlig udtynding af håret, og hårtabet kan også føre til egentlig skaldethed.
(artiklen fortsætter under boksen)
1. Mange af os vasker håret langt oftere end nødvendigt, fordi det er vigtigt for os, at håret ser nyvasket og velplejet ud. Men når vi vasker håret meget ofte, kan vi let komme ind i en ond cirkel, hvor håret hele tiden ser fedtet ud, fordi vi ved hyppig hårvask med sæbe fjerner det naturlige og beskyttende fedtlag, og hårbunden derfor overproducerer talg for at beskytte håret. Og så kommer det hurtigt til at se fedtet ud.
2. Masser din hårbund grundigt, når du vasker håret, fordi det stimulerer blodcirkulationen og dermed også hårvæksten. Brug ikke for varmt vand, da det er udtørrende. Et iskoldt skyl til slut sætter også gang i blodcirkulationen.
3. Balsam eller conditioner gør, at håret bliver lettere at rede igennem, og man ikke slider så meget på håret. Produkterne går dog ikke ind i håret og reparerer det, som man måske skulle tro.
4. Ved skæl og sygdomme i hovedbunden er det vigtigt at undgå at klø sig, fordi det øger risikoen for infektion og kan forværre hudsygdom.
5. Husk, at du ikke får sundere eller smukkere hår af at lade være med at få det klippet. Hvis ikke det bliver klippet, vil det spalte i spidserne og knække af. Klipper man derimod en smule af spidserne hver tredje eller fjerde måned, vil håret være sundere og tykkere, når det vokser ud, og i længden vil du kunne få længere hår.
Ved mistanke om sygdom vil lægen, ifølge Jørgen Serup, typisk starte med at undersøge, om årsagen kan være hormonelle ubalancer. Hårtab kan for eksempel skyldes sygdomme i skjoldbruskkirtlen, som sidder foran på halsen, og som blandt andet producerer hormoner.
– Hvis skjoldbruskkirtlen producerer for få eller for mange hormoner, kan det føre til hårtab. Har man en sygdom i skjoldbruskkirtlen, vil man typisk også have problemer med at tabe sig eller tage på i vægt, ligesom man vil opleve forandringer i hjerterytmen og blive kulde-varme følsom, siger Jørgen Serup.
Infektioner kan også være årsagen
Hårtab kan også skyldes infektioner som for eksempel svampe- eller bakterieinfektioner eller autoimmun sygdom, som giver pletskaldethed. Hudsygdomme kan også være medvirkende årsag til hårtab. Det ses eksempelvis ved svære kroniske tilfælde af psoriasis, hvor man er plaget af sygdommen også i hårbunden med kløe og hårtab. Her vil hårene ofte komme tilbage efter behandling med medikamenter mod psoriasis.
– Man kan godt fristes til at tro, at man bare har skæl, hvis man ikke er klar over, at man har psoriasis, forklarer Jørgen Serup.
– Hvis man har skæleksem – også kaldet seborrhoisk eksem, så sidder det i hele hårbunden og giver et finskællende eksem. Forskellen på psoriasis og skæleksem er, at man ved hårbundspsoriasis har isolerede plamager i hårbunden, mens man ved skæleksem har skællene fordelt over hele hårbunden, siger Jørgen Serup.
Ikke kun deciderede hår- og hudsygdomme kan føre til hårtab – også medicin mod andre sygdomme kan betyde, at man mister håret. Det gælder for eksempel medicin mod gigt, hjertesygdomme, for højt blodtryk og blodfortyndende medicin.
Livsstil gør en forskel
Også livsstil kan give hårtab, især hvis man lever så usundt, at man kommer til at mangle vitaminer og for eksempel jern.
– Det er vigtigt at motionere og spise sundt og varieret. En sund livsstil kan også ses på håret. Mange tror, at de får et smukkere og sundere hår af at spise kosttilskud, for eksempel B-vitamin.
Men hvis man spiser en sund kost, er det ikke nødvendigt med kosttilskud, siger Jørgen Serup.