Er du blevet afhængig af den udskældte og omtalte kaffe-drik, café latte, er der god grund til fortsat at hælde i dig. En svensk forsker mener nemlig, at den rette mængde latte kan føre til vægttab.
Han mener, at kombinationen af det varme mælk og kaffe er vejen til en slank sommerkrop.
- Mange mennesker tror, at kaffe er en farlig last, men det forholder sig faktisk lige modsat, siger ernæringsfysiolog, Fredrik Paulún til den svenske avis, Ekspressen.
- Der findes en række vigtige antioxidanter i kaffen som beskytter kroppens celler, og klorogensyre, som også findes i kaffen, bremser optaget af kulhydrater i tarmen. Det kan mindske risikoen for type to diabetes, forklarer Fredrik Paulún.
Og for de rigtig fedtforskrækkede, lyder rådet også, at jo varmere kropstemperaturen bliver, jo mindre appetit har man. Så jo varmere café latte, du drikker, jo mere vil du tabe dig.