Hundreder af russere mødte tirsdag op foran Kristi Frelser Katedral i Moskva for at hylde den tidligere præsident, Boris Jeltsin. Med sig havde de fotografier og bannere med Jeltsins billede.
Jeltsin døde mandag, 76 år gammel, og det var ham, der fik Sovjetunionen til at blive til Rusland.
- Jeltsin arbejdede meget hårdt og gjorde en forfærdelig masse for det russiske folk. Han begik nogle fejltagelser, men hvem gør ikke det?, sagde den 80-årige Lydia, der var mødt frem for at vise Jeltsin sin sidste respekt, skriver Reuters.
Boris Jeltsin skal ligge til offentligt skue i katedralen indtil onsdag, hvor han bliver begravet på en kirkegård i Moskva. Tidligere statsledere fra hele verden deltager i højtideligheden. USA s tidligere præsidenter George Bush senior og Bill Clinton er blandt dem, der rejser til Rusland for at sige farvel.