En snestorm den 26. november sidste år var lige ved at blive fatal for i alt 127 passagerer, der var på vej til henholdsvis Norrköping og Vilnius.
Ifølge den endelige rapport fra havarikommissionen var flyene kun ét sekund fra at kollidere, da et SAS-fly var på vej ind på startbanen, hvor et fly fra Cimber netop var ved at lette.
Piloterne i SAS-flyet var på afveje på grund af en snestorm, der betød, at piloterne måtte skifte startbane og derefter kørte forbi et slukket stoplys. Lige efter gled flyet i sneen, og nåede kun lige nøjagtig at klodse bremserne, før de kom på tværs af Cimber-flyets startbane.
Kommissionen har angivet dette hændelsesforløb.
Kl. 22:39:17 fortalte styrmanden, at kaptajnen var på vej ind på banen. To sekunder senere får de samme melding fra kontroltårnet.
Blot ét sekund efter den melding, passerede Cimber-flyveren kun 19,5 meter fra SAS-flyet.
Hverken piloter eller passagerer i Cimber-flyet nåede at opfatte, er de var ved at kollidere med et andet fly.
Det får alt i alt havarikommissionen til at vurdere situationen efter klasse 'A', som er det tætteste man kan komme på en ulykke.
Få dage efter episoden skærpede trafikstyrelsen reglerne for, hvornår stoplys omkring startbanerne skal være aktiverede.