Den 1. maj var der ikke tid til en tur i Fælledparken for sangerinden Szhirleys vedkommende. Den højgravide sangerinde måtte nemlig skynde sig på hospitalet, da vandet gik.
Kort tid efter kunne Szhirley kalde sig mor for første gang til en sund og velskabt dreng.
Selvom Szhirley i lang tid har prøvet at holde graviditeten hemmelig, var det til sidst umuligt for hende, da maven voksede sig stor.
Den nyfødte dreng vejede også hele 4000 gram ved fødslen, skriver Se og Hør.
Både Szhirley og kæresten Mads Møller har i lang tid vidst, at det ville blive en dreng og har sikkert brugt meget tid på at finde et navn til den lille ny.
Den travle mor har dog ikke planlagt lang barsel, da hun sammen med tøjmærket 'Just Female' skal designe ny kollektion, der skal komme i butikkerne til efteråret.