Der er 80'er-nostalgi for fuld skrue, når musicalsuccesen "Elsk mig i nat" genopsættes.
Musicalen havde urpremieren på Østre Gasværk Teater i 2009 og vender næste år tilbage i en spritny version - men med velkendte navne på rollelisten.
Szhirley var med på holdet tilbage i 2009 og genoptager rollen i den nye version.
Med sig fra den originale opsætning har hun også Jimmy Jørgensen og Joakim Tranberg, mens stærke navne som Julie Agnete Vang, Lea Thiim Harder, Xenia Lach-Nielsen, Mads Knarreborg og Maria Corydon entrerer musicalen for første gang.
Det annoncerer One and Only Musicals i en pressemeddelelse.
80'er-hits som "Glor på vinduer", "Den, jeg elsker", "Ridder Lykke", "Dig & mig", "Vilde kaniner", "Mine øjne de skal se", "Magi i luften" og naturligvis også titelnummeret "Elsk mig i nat" udgør soundtracket i musicalen.
Musicalen centrerer sig om fire venner, som spillede sammen i bandet Up Front.
Forsangeren Sui - spillet af Szhirley - fik et tilbud fra USA og tog over Atlanten uden at sige noget til resten af bandet.
Efter mange år mødes de igen. Sui har samlet gruppen for at dele en tragisk hemmelighed, som vil ændre livet for dem alle.
"Elsk mig i nat" får premiere på Scandic Falkoner på Frederiksberg 16. marts 2022 og rykker derefter vestpå, hvor den først opføres på Holstebro Musikteater og siden i Vejle Musikteater.
/ritzau/
Af Grith Larsen, Ritzau Fokus
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.