To politibetjente og fem talibanere er blevet tiltalt for at stå bag mordet på den tidligere pakistanske leder Benazir Bhutto. Det oplyser det franske nyhedsbureau AFP.
Bhutto blev dræbt af skud i byen Rawalpindi den 27. december 2007. En mand åbnede ild og detonerede en selvmordsbombe, da Bhutto var på vej fra et valgmøde.
Benazir Bhutto var verdens første kvindelige leder af et muslimsk land. Hun var landets premierminister fra 1988-1990 og 1993-1996.
De to politifolk, der er sigtet for mordet, er Saud Aziz, som var politimester i Rawalpindi, da drabet fandt sted, og Khurram Shahzad, en anden højtstående politimand.