Intet mindre end syv personer, alle mænd mellem 20-37 år, er nemlig i dag blevet varetægtsfængslet i 21 dage ved retten i Roskilde.
De er sigtet for handel med op til flere kilo amfetamin, oplyser politiinspektør og leder af politiets specialenhed, Task Force Øst, Magnus Andresen, til Nyhedsbureauet Newspaq.
Politiinspektøren glæder sig over resultatet af den effektive efterforskning, der har ført til de mange varetægtsfængslinger.
"Vi kan konstatere, at vi har gjort et gevaldigt indhug med narkoproblemerne i Roskilde By," siger han til Newspaq.
Onsdag blev 11 personer, heriblandt to kvinder, anholdt. De fire af dem, blandt andet et 26-årigt medlem af banden Black Cobra, blev i dag løsladt. Blandt de varetægtsfængslede er en 36-årig mand, der er fuldgyldigt medlem af rockergruppen Bandidos.
Alle personer har relation til Roskilde og omegn, og politiet fortsætter ihærdigt deres efterforskning.
"Jeg kan ikke udelukke, at der kommer en enkelt anholdelse eller to mere," siger Magnus Andresen.