Målet var at såre og dræbe civile ved at sprænge en række bomber i butikker i Amsterdam i Holland.
Det lykkedes dog ikke, da det hollandske politi modtog et anonymt tip fra en uregistreret belgisk telefon om, at der ville komme et terrorangreb, og hvor det ville komme.
Det førte til, at politiet afspærrede en hel indkøbsgade, en Ikea, en biograf og aflyste en koncert.
På baggrund af tippet anholdte politiet seks mænd og en kvinde, der nu er mistænkt for at ville begå terror. Alle er hollandske statsborgere med marrokanske rødder.
En af de anholdte er i familie med en af dem, som mistænkes for at stå bag terrorbomberne i Spaniens hovedstad Madrid for fem år siden.