Lørdagens trækning i Lotto markerede en fantastisk start på året for syv heldige danskere, der alle kan glæde sig over en gevinst på én million kroner.
De syv nybagte millionærer kommer fra vidt forskellige dele af Danmark – fra de største byer til de mindre lokalsamfund. Fælles for dem alle er, at deres kuponer er en million kroner værd.
To af de heldige er fundet i Millionærchancen, mens de øvrige fem nyudklækkede millionærer alle har vundet i Super Millionærchancen, der hver måned sikrer ekstra milliongevinster til fem heldige spillere, som har spillet Lotto i løbet af måneden.
Danske Spil opfordrer alle, der har spillet med i lørdagens trækning, til at tjekke deres kuponer. Måske gemmer der sig en milliongevinst blandt tallene.
Millionærchancen
Som altid gik der to gange 1.000.000 kroner til vinderne af Millionærchancen. De to millionærer findes ved lodtrækning blandt alle ugens spillede rækker – uanset om der er gevinst på rækken. De heldige vindere af Millionærchancen lørdag aften er:
- En kupon købt hos Dagli’Brugsen på Nylandsvej 12 i 4913 Horslunde
- En kupon købt hos Min Købmand på Nørre alle 1-3 i 7980 Vils.
Super Millionærchancen
Derudover var der fem heldige vindere af den månedlige trækning med navnet Super Millionærchancen, hvor samtlige spillede Lotto rækker fra måneden er med i lodtrækningen
De heldige vindere af Super Millionærchancen er:
- En kupon købt hos Meny på Sct. Mathias gade 38 i 8800 Viborg. Kunden vandt yderligere 40 kr.
- En heldig kunde fra Køge Kommune, som har spillet med via sit abonnement.
- En kupon købt hos Fjaltring Købmandsgård på Vestermøllevej 15 i 7620 Lemvig. Kunden vandt yderligere 70 kr.
- En heldig kunde fra Amager, som har spillet med via sit abonnement.
- En heldig kunde fra Valby, som har spillet med via sit abonnement.