Med knap 20.000 kilometer i timen flyver det ubemandede fartøj "Insight" ind i Mars' atmosfære. Syv minutter senere sætter det sine landingsben på planetens rødlige støv. Og endnu syv minutter senere høres et "bip" på Jorden som tegn på, at fartøjet klarede det.
Det er i hvert fald planen - og mandag aften får rumentusiaster verden over svar på, om den lykkes.
I USA's rumagentur, Nasa, går den halsbrækkende landing angiveligt under navnet "de syv minutters rædsel".
Et tidsrum, der bliver den foreløbige kulmination på et halvt års tur gennem rummet, efter at "Insight" blev skudt afsted fra Vandenberg-basen i Californien i maj.
- Det her en meget kritisk fase, siger Morten Bo Madsen, lektor og planetfysiker ved Niels Bohr Institutet.
- Hvis bare én ting går galt, så misser man hele missionen.
Det ville ikke være første gang.
Ud af i alt 43 forsøg fra en række lande på at sende diverse fartøjer til Mars er 25 fejlet ifølge nyhedsbureauet AP.
Enten er de gået i stykker i landingen, har ramt en forkert bane om planeten eller slet og ret mistet kontakten med Jorden.
Ifølge Morten Bo Madsen er der altid en risiko ved denne type missioner.
Selv husker han tilbage på en mission i 1999, hvor han var del af et hold, der mistede forbindelsen til en sonde.
- Vi hørte aldrig fra den. I ti dage sad vi og lyttede efter et signal og blev mere og mere frustrerede, fordi vi ikke hørte noget. Vi havde brugt tre år af vores liv på, det siger han.
- Lige netop det var nok et resultat af, at man ikke havde testet tingene ordentligt.
Men "amerikanerne er blevet meget dygtige til det", fortæller Morten Bo Madsen.
Og ud af i alt otte amerikanske Mars-landinger er de syv da også lykkedes for dem, skriver AP.
"Insight" bliver, hvis alt går vel, det første rumfartøj til at lande på Mars siden 2012.
Med missionen håber man blandt andet på at opnå viden om, hvorfor stenplaneter som Jorden, Mars, Merkur og Venus er formet, som de er.
Navnet "Insight" er velvalgt, forklarer Morten Bo Madsen
Med en seismograf vil man måle og optegne jordrystelser, hvilket kan give viden om planetens indre.
- Idéen med missionen er at kigge ind i Mars. Man vil gerne undersøge, hvilke aktiviteter der er i det indre af Mars, siger planetfysikeren.
- Hvordan ser kernen ud? Er der stadig en del, der er flydende? Og hvordan er varmestrålingen?
Ud over en seismograf har "Insight" også en sonde med, der skal grave sig selv tre til fem meter ned under overfladen.
Derfra måler den planetens varme, hvilket kan gøre os klogere på de processer, der fandt sted, da planeten blev dannet.
Et tredje instrument skal hjælpe forskerne på Jorden med at holde øje med rumfartøjets præcise placering, mens Mars roterer.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.