Syv irakiske mænd blev mandag henrettet foran en moské syd for Bagdad. Ifølge de irakiske myndigheder stod en gruppe bevæbnede mænd iført militærtøj bag drabene. Det skriver usatoday.com.
De syv mænd blev slæbt ud af en sunni-muslimsk moské i i byen Youssifiyah 18 kilometer fra hovedstaden. Episoden fandt sted under bønnen.
Mandag var i det hele taget en voldelig dag i Irak, og i alt 70 mennesker blev dræbt i en række væbnede konflikter på tværs af landet.
De amerikanske styrker, som har været til stede i landet siden invasionen i 2003, trækker sig ud af Irak i december i år.
Premierminister Nouri al-Malaki har tidligere afvist at bede de amerikanske styrker om at blive i det voldshærgede land. Iraks sikkerhedsstyrker kan godt løfte opgaven, siger han.
Kilde: usatoday.com