En lang række jyske familier kan måske nu se frem til at få deres dyre egendele tilbage.
Århus Politi slog i dag til mod en tyvebande, der mistænkes for en lang række indbrud i det mest af Jylland, hvor af de fleste indbrud har været i Østjylland og Nordjylland. Foreløbigt er syv anholdt i sagen.
De mistænkes for at have stjålet store mængder af design-møbler, B&O udstyr og tøj.
Seks af de anholdte vil i morgen blive fremstillet i grundlovsforhør. Og Århus Politi meddeler, at de regner med flere anholdelser og sigtelser i sagen de næste dage.