Syrien har nu involveret sig i krisen mellem Iran og Storbritannien. Ifølge den syriske udenrigsminister fungere landet som mægler i striden om de 15 britiske marinesoldater, der bliver tilbageholdt i Teheran anklaget for at være krydset ind i iransk farvand.
- Vi håber, at en tilfredsstillende løsning vil blive fundet for de 15 britiske sejlere, der bliver holdt fanget i Iran. Sådan en løsning påkræver stille diplomati, og Syrien påtager sig denne slags diplomati mellem de to lande, siger Syriens udenrigsminister, Walid Muallem, ifølge Reuters.
De 15 briter blev fanget ud for den iransk-irakiske, hvor de netop havde gennemført en rutine patruljering. Ifølge Iran kom de to britiske gummibåde ind på den irakiske side. Men det britiske forsvarsministerium har fremlagt satellitbilleder, der viser at soldaterne blev på irakisk side.
Iran har mødt stærk international kritik efter at have fremvist optagelser af flere soldaterne, der undskylder for at have krydset grænsen.