Den tilsyneladende fastlåste konflikt i Syrien går søndag ind i sit femte år. Hvad der i kølvandet på Det Arabiske Forår begyndte som en opstand mod præsident Bashar al-Assad, har siden udviklet sig en kompliceret krig med mange spillere.
Over 210.000 mennesker har ifølge FN mistet livet i Syrien de seneste fire år, og antallet af fordrevne er over 12 millioner, hvilket har sat Syriens nabolande og mange lande i Europa under et enormt pres.
Kampene i Syrien kæmpes på mange fronter: Kurdere kæmper mod Islamisk Stat. Det gør regeringshæren også samtidig med, at den bekæmper oprørsbevægelser og andre jihadistiske grupper, og mange af disse grupper kæmper også mod hinanden i flere områder af Syrien.
FN's flygtningeorganisation, UNHCR, kalder situationen i Syrien for "den største humanitære krise i vor tid".
Før krigen brød ud i 2011, boede Syriens ni millioner børn i et af regionens mest veludviklede lande. Landet blev anset for et mellemindkomstland, men i dag lever tre ud af fire mennesker i fattigdom og 50 procent af befolkningen i ekstrem fattigdom.
Samtidig har krigen tvunget en ud af fire skoler i Syrien til at lukke, fortæller Red Barnet.
Menneskerettighedsgrupper fortæller løbende om alvorligt brud på menneskerettighederne. Bashar al-Assads styre er ingen undtagelse, når det handler om at gøre vold på mennesker.
Ifølge Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder er 13.000 mennesker blevet torteret til døde i styrets fængsler siden oprørets begyndelse.
På trods af styrets brutalitet, anser flere internationale spillere Assad for at være det mindste af flere onder. Fredags sagde efterretningstjenesten CIA's direktør, John Brennan, at USA ikke ønsker at se styret i Damaskus kollapse, hvis det betyder, at ekstremister kommer til magten i stedet.
Torsdag sagde 21 internationale nødhjælpsorganisationer i en rapport, at de både mangler adgang til næsten fem millioner nødlidende civile i Syrien og økonomisk hjælp fra udlandet, der bare nogenlunde står mål med elendigheden.
- Vi har forrådt vores idealer, lød det fra Jan Egeland, generalsekretær i Norges flygtningehjælp.
På den danske regerings vegne erkender udviklingsminister Mogens Jensen (S), at verdenssamfundet ikke har klaret den humanitære opgave godt nok.
- Jeg er enig i, at det ikke er lykkedes at afværge konsekvenser af den enorme humanitære krise. Vi har ikke løftet opgaven og indfriet det, vi forpligtede os på som internationalt samfund.
/ritzau/