Når man som sygeplejerske tænker på patienter som en belastning, fordi de er for langsomme, så er det måske et tegn på, at noget er galt.
"Det er frygteligt, det viser, hvor langt ud vi er kommet, og det er, fordi vi stresser rundt".
Sådan reflekterer den pågældende sygeplejerske da også selv i en rapport fra Arbejdstilsynet om forholdene på medicinsk afdeling på Svendborg Sygehus.
Fyens Stiftstidende har fået aktindsigt i rapporten, og det er her, at formuleringen om de belastende patienter stammer fra.
I går fortalte Stiftstidende om situationen på ældremedicinsk afdeling Svendborg. Her udtaler ansatte blandt andet til Arbejdstilsynet, at "der er eksempler på medicin, som gives for sent", at patienter overses og derfor ikke "får tilstrækkelig med væske", og at der "ofte eller dagligt sker fejl i medicindoseringer".
Situationen er den samme på sygehusets medicinske afdeling nærmere bestemt afsnittet for blodproppatienter med 32 sengepladser.
Til Arbejdstilsynet fortæller ansatte om patienter, som ikke får tilstrækkelig med føde, ugentlige fejldoseringer af medicin og ansatte på randen af sammenbrud.
"Vi er grådlabile og udkørte", udtaler en ansat til Arbejdstilsynet.
Fyens Stiftstidende har talt med flere tidligere sygeplejersker på stedet, som bekræfter udsagnene. Vi har indvilget i at lade dem udtale sig anonymt af hensyn til deres videre jobmuligheder.
- Når bølgerne går højt, så oplever vi, at vi absolut ikke kan passe vores patienter på en ordentlig måde, siger en af dem.
- Jeg har været vidende om, at der sket alvorlige fejl på afdelingen. At der eksempelvis er blevet byttet om på patienternes medicin. Det har jeg oplevet nogle gange, uddyber hun.
En af årsagerne til den kritiske situation er overbelægningen på afdelingen. Altså når antallet af indlagte patienter ikke flugter med personaleressourcerne.
- Det gør ondt, når vi må lade patienter vente på bleskift, eller når vi ikke når at give tilstrækkelig med væske og føde. Men vi kan stå og skal vælge mellem at skifte en ble eller give smertestillende til en terminal patient med stærke smerter, siger en anden tidligere ansat.
De tidligere ansatte har forladt afdelingen på grund af et for voldsomt arbejdspres.
- Der var for stort en arbejdspres og for stressende at skulle sikre en faglig forsvarlig sygepleje på de vilkår, der var til stede, siger en tidligere ansat.
- Jeg forlod jobbet, fordi jeg var udmattet, jeg havde ikke noget liv. Jeg blev fysisk syg af det. Udbrændt og hudløs. Men jeg elsker mit arbejde som sygeplejerske og vil rigtig gerne tilbage til faget igen, siger en anden.
Næstformand i Dansk Sygeplejeråd, Dorte Steenberg, mener, at sygeplejerskernes udtalelser til Arbejdstilsynet udtrykker et massivt ledelsessvigt.
- Ledelsen har et problem her, når forholdene, som de er beskrevet, har fået lov til at accelerere ud over kanten, siger Dorte Steenberg.
- Det er forfærdeligt, at man kan drive sit personale så langt ud. Der skal meget til, før sygeplejersker udtaler sig til en myndighed på denne her måde, siger hun.
Ligesom foreningen Danske Patienter, som i mandagens udgave af Fyens Stiftstidende kaldte situationen i Svendborg for et generelt problem på grund af en stadig mere stram økonomi på sygehusene, mener Dorte Steenberg, at eksemplerne fra Svendborg viser, at der skåret helt ind til benet.
- Sygeplejerskerne har kunnet dække over manglerne længe, men nu kan de ikke løbe hurtigere, siger hun