Mette Wallin og hendes mand er jævnaldrende, og de er begge narkose-sygeplejersker, men han tjener en fjerdedel mindre end hende.

Det er ellers kun ham, der har vagter om natten og i weekenderne og nogle gange arbejder 16 timer i træk.

Sådan har det været, siden Mette Wallin for et år siden skiftede job fra et offentligt sygehus til Parkens Privathospital i København, mens hendes mand blev i det offentlige.

»Jeg får bedre løn og bedre pension, og jeg arbejder kun på hverdage fra 7.30 til 15.30, når der ikke er overarbejde. Og så er der lækker frokost, vi får julegaver, og vi skal snart en tur til Island. De tager sig virkelig af os her. Sådan nogle vilkår havde jeg aldrig fået i det offentlige,« siger Mette Wallin.

Hendes job i det private er endda nemmere, end det var i det offentlige – for i hendes nye job er der ingen alvorligt syge patienter.

Går ud over svage patienter

»Vi sorterer de patienter, vi får ind hos os. Vi tager kun dem, der er 100 procent raske ud over det knæ, de for eksempel skal opereres i. Vi har ingen rigtig dårlige patienter, som der er i det offentlige,« siger Mette Wallin.

Når masser af sygeplejersker som Mette Wallin skifter fra det offentlige til det private, bliver der færre til at tage sig af de sygeste patienter, og flere til at tage sig af de raskeste.

»Vi, der skifter til det private, mister følingen med, hvordan man behandler de rigtig dårlige patienter. Jeg skal læres op igen, hvis jeg skal tilbage i det offentlige. Jeg er ikke ligefrem blevet klogere af at være i det private, for udfordringerne er mindre,« siger Mette Wallin.

Hun var glad for arbejdet med de svære patienter i det offentlige, men de skiftende vagter og den lave løn gik ikke mere, da hun for to år siden blev mor.

»Det ville være et helvede at være to forældre med skiftende arbejdstider. Det havde været en for dyr pris at betale for at arbejde med de dårlige patienter. Så gik der mor i mig, og jeg skiftede job. Jeg ville hellere se mit barn.«