DEN 2. FEBRUAR 2019 gennemførte man på tværs af landet opdateringer af Regionernes Sundheds-IT for at sikre fremadrettet data til det nye Landspatientregister (LPR3). I Region Hovedstaden slog man to fluer med ét smæk, da man samtidig lancerede en længe ventet opdatering af Sundhedsplatformen.

Denne opdatering var af Regionsrådet og CIMT lovet at forbedre arbejdsgange, gøre systemet mere brugervenligt, overskueligt og ikke mindst øge patientsikkerhed for Regionens borgere.

REGIONSRÅDET, EPIC (leverandøren af Sundhedsplatformen) og CIMT lovede bod og bedring efter massiv kritik af Sundhedsplatformen fra både ansatte, fagforeninger og Rigsrevisionen. Specielt er der ifm. den medicin som borgere skal modtage en massiv øget risiko for fejl og her angav man, at opdateringen vil støtte personalet i at sikre patientsikkerheden i det daglige arbejde.

Desværre har opdateringen ikke leveret som lovet, og i det ambulante er det ikke muligt at observere en eneste forbedring som kan støtte læger og sygeplejersker i at undgå fejlmedicineringer. Ligesom i 2016 er det altså forsat den enkelte der skal udarbejde en arbejdsgang som sikre dokumentationen i journalen, da systemet ikke bidrager med overblik og gennemskuelighed - hverken for den der dokumenterer eller for dem, der ser patienten efterfølgende.

SÅ HVAD FÅR VI for de mange millioner? 

Som bruger af Sundhedsplatformen har jeg efter implementeringen svært ved at se de mange forbedringer som både politikere og udviklere af Sundhedsplatformen stillede os i udsigt. Der er ganske vist lavet ændringer og hele brugerfladen har fået et “facelift”.

Et “facelift” som hvis du opgraderer din Skoda Fabia fra 2000 med en ny front fra 2018 modellen. Den ser pæn ud, men motoren har forsat rundet 300.000 km, og slitagen og brugstegn er ikke væk under den flotte nye motorhjelm. Jeg står med samme oplevelse med Sundhedsplatformen.

Mit daglige arbejde indebærer nu endnu flere museklik ved hver eneste patientkontakt, og ingen af de klik sikrer bedre gennemskuelighed eller patientsikkerhed. Men måske nogen et andet sted i vores sundhedssystem kan få noget data ud af mine mange flere klik. Spørgsmålet er så hvad man stiller op med den mængde data man indsamler?

I det daglige er min oplevelse ikke at man har forbedret hverken funktionaliteten eller patientsikkerheden. EPIC’s motor kørt internationalt siden 1960’erne, og de ting der skal ændres klares nok desværre ikke længere ved et “facelift” og pangfarver.

Jublen vil ingen ende tag

Ikke desto mindre kunne man mandag den 4. februar læse i dagspressen, at de IT-ansvarlige i Region Hovedstaden jubler over at Sundhedsplatformen som den første var “online” på det nye Landspatientregister og altså inddirekte bedre end sine konkurrenter vest for Storebælt.

SÅ MENS LEDERNE JUBLER over en velgennemført implementering, hvad er det så jeg som bruger af Sundhedsplatformen har fået at arbejde med nu, hvor det igen er hverdag? For der er stor forskel på sammenføringen med LPR3 og så den opdatering som skulle gøre mit arbejde lettere og sikre borgerne i Region Hovedstaden mod fejl i Sundhedsplatformen.

Nu har vi i små tre år arbejdet med Sundhedsplatformen og alle sundhedsfaglige personalegrupper har overfor vores arbejdsgiver offentligt, og ofte, udtrykt bekymring over Sundhedsplatformen som dokumentationsværktøj.

I tre år er denne bekymring blevet tolket som brok og manglende velvilje af vores øverste ledelse med Sophie Hæstrup Andersen i spidsen. Ingen af de politiske ansvarlige ledere har ville lytte til kritikken, og i dag rekrutteres der åbenlyst i faggrupperne af andre Regioner og private aktører - med direkte henvisning til, at man kan slippe for at arbejde med Sundhedsplatformen og at man igen kan få lov til at bruge sin faglighed i sin behandling.

Det er borgerne og de ansatte der taber - ikke politikerne

Jeg kan ikke længere fagligt stå inden for de behandlingstilbud som vi tilbyder borgere i Regionen Hovedstaden som direkte rammes af nedsat “produktivitet” og kvalitet grundet problemerne med Sundhedsplatformen. En produktivitetsnedsættelse som ikke accepteres ledelsesmæssigt og derfor ikke er en mulighed.

Jeg kan heller ikke forene mig selv med det ambulante arbejde under de rammer som Sundhedsplatformen giver mig og mine kollegaer. For det indebære at vi skal løber hurtigere uden at pleje- eller behandlingsopgaven får mere tid eller at personalet får færre opgaver.

JEG VIL SOM SYGEPLEJERSKE med et ønske om høj faglighed ikke acceptere, at besparelser og effektiviseringer forsat udhuler mit arbejde, stjæler min arbejdsglæde og knækker kollegaer med stress og truende udbrændthed oveni at det forringer tilbuddet til danskerne.

Regionsledelsen forsætter med at italesætte Sundhedsvæsnet i København som “Verdensklasse”, Sundhedsplatformen som værktøjet der skal fremtidssikre hele det danske sundhedsvæsen, og kritikkere som “gamle gnavne mænd”.

Vores politikere og deres stålsatte ønske om at bruge Sundhedsplatformen dræber stille og roligt arbejdsglæden for mig og for rigtig mange af mine kollegaer og de forringer velfærden for danskerne forklædt i fiktive forbedringer. 

FOR BÅDE SUNDHEDSVÆSNET, personalet og patienterne burde løsningen være en politisk velvilje og erkendelse af, at have valgt forkert da man pegende på Sundhedsplatformen som fremtidens værktøj. Jeg har derfor truffet det svære valg, at opsige min stilling hos Region Hovedstaden og afventer at man politisk tager stilling til sin episke brøler.

Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.