Stemningen er trykket blandt medarbejderne på sygehusene i Region Sjælland. Tirsdag svinger regionen sparekniven, fordi der mangler penge på budgettet.
Og det kommer tirsdag til at gå udover en lang række medarbejdere.
I alt skal der skæres 595 årsværk på sygehusene i Region Sjælland. Heraf er 317 årsværk enten berørt af fyringer eller omplacering.
Jobfunktioner som læger, sosu-assistenter og lægesekretærer berøres. Men hårdest ramt bliver sygeplejerskerne. Konkret står 86 sygeplejersker til at blive berørt enten af omplaceringer eller fyring. Desuden nedlægges 97 ubesatte sygeplejerskestillinger.
Og stemningen har været trykket siden varslingen om massefyringer i fremtiden kom. Det fortæller sygeplejerskernes fællestillidsrepræsentant Susann Carlsen til Avisen.dk.
- Stemningen har været trykket siden, det blev meldt ud. Folk er bekymrede for deres job og deres fremtid. Og den fremtid gælder både, om man skal blive tilbage i det kaos, man kan frygte, der kommer, eller om man skal frygte, at man afskediges, siger Susann Carlsen.
Patientsikkerheden vil blive ramt
Især patientsikkerheden kan være i fare, når færre hænder skal varetage de samme opgaver, forudser tillidsrepræsentanten.
- Bekymringen går på, om man nu også kan nå alle opgaverne. Folk spørger, hvordan de skal passe patienterne forsvarligt, når der bliver færre hænder.
- Der er desværre en hel del af vores sekretærkolleger, der ikke skal have et job mere. Lægerne skal lave flere ting, som sekretærerne har hjulpet med før. Det er på et plan også dikteret af Sundhedsplatformen, men også af de her nedskæringer. Det betyder, at sygeplejersker skal hjælpe mere med dokumentation, og konkret kan vi måske ikke hjælpe en patient hurtigt nok, fordi vi står og taler i telefon, siger Susann Carlsen.
Arbejdsmiljøet bekymrer
Sygeplejerskernes bekymring er todelt. På den ene side står patientsikkerheden. Men også arbejdsmiljøet for de ansatte, der skal blive tilbage, bekymrer tillidsrepræsentanten.
- Vi sygeplejersker er vant til og kan sagtens løbe stærkt i perioder, hvor der er mange akutte patienter. Problemet er bare, at vi hele tiden løber stærkt. Og så er der ikke tid til at tænke over og udøve den pleje, patienten skal have, siger Susann Carlsen.
Hun peger især på et sted, der kan sikre, at overgangen bliver så smertefri som mulig for det tilbageværende personale.
- Man skal sørge for, at det personale, der er tilbage, ikke skal dække ind ved sygdom. Personalet skal være sikre på, at de har deres vagtplan, og at den ligger fast fire uger frem. Hvis der så kommer en sygemelding, skal de ikke spørges, om de kan møde ind. De skal have deres frihed, siger Susann Carlsen.
Demonstration i Sorø
De sygehus-ansatte har bebudet demonstration i Sorø, når regionsrådet i Region Sjælland mandag mødes.
- Vi dukker op, fordi vi gerne vil have politikerne til at handle og anerkende, at vi, der går derude, forsøger at sige, at det her ikke er en gangbar plan, siger Susann Carlsen.
Dansk Sygeplejeråd har også startet en kampagne om at sige nej til at arbejde gratis.
- Vi er bekymrede over, at vi kan se flere arbejder gratis, og derfor startede vi kampagnen i forbundet. Vi kan se kolleger, der møder ind før eller går senere for at få et overblik eller dokumentere tilstrækkeligt ned, fordi de ikke kan nå det ellers, siger Susann Carlsen.
Men hvorfor gør sygeplejersker det. Kunne I ikke bare sige, at der står de her tidspunkter i min vagtplan, og det er der, jeg er på arbejde?
- Sygeplejersker varetager jo patienternes tarv. Og det bedste, vi kan gøre for patienterne, er at få dokumenteret, hvad vi har lavet, så plejen er bedst mulig. Vi er der ikke 24 timer i døgnet, men det er patienterne. Derfor skal det nye vagthold være klar over, hvad der er sket og skal ske med patienten, siger Susann Carlsen.