Danske sygehuse vil lukke som konsekvens af oprettelsen af de fem nye regioner. Det forudser formanden for Danske Regioner, Bent Hansen (S):
»Regionernes bredere befolkningsmæssige udgangspunkt giver et bedre grundlag for planlægning af en fornuftig sygehusstruktur. Det vil umiddelbart betyde samling af specialer og sikkert også deciderede lukninger af sygehusenheder. Noget som i allerhøjeste grad er synligt,« siger Bent Hansen til netavisen Altinget.
Samtidig forudser formanden en udvikling af det danske sygehusvæsen hen mod mere lokalt baserede tilbud, så mindre indbreb, sygdomme og skader klares lokalt af læger og sygeplejersker, mens højt specialiserede indgreb vil foregå på færre sygehuse, hvor ekspertisen efter planen bliver hævet. Han har dog nikke nogen bud på, hvornår de første sygehuse vil lukke.