Da Henning Groth ikke længere kunne tale med sin kone, vidste han, at håbet var ved at være ude. Kirsten Groth lå bevidstløs og blev holdt i live med drop efter en operation for tarmkræft.

Henning ønskede, at lægerne ville følge Kirstens ønske om at dø. Hun havde – ligesom 75.000 andre danskere – registreret et livstestamente, der gjorde det klart, at behandlingen på dødslejet skulle stoppe, hvis det kun var et spørgsmål om at udsætte tidspunktet for livets ophør.

Men Kirstens sygeplejersker vidste ikke, hvad et livstestamente var. Henning kopierede selv dokumentet og fik lagt det ind i sin kones journal, og han måtte overbevise lægen om at følge Kirstens ønske og lade hende dø.

I 2005 gjorde Sundhedsstyrelsen lægerne opmærksomme på, at de har pligt til at tjekke, om døende har et livstestamente. Det skete, efter styrelsen havde hørt fra utrygge pårørende med oplevelser som Hennings.

Utrygge pårørende

Kræftens Bekæmpelse får stadig henvendelser fra pårørende, der klager over, at sygehusene glemmer at tjekke, om der er oprettet livstestamente. Derfor ønsker Kræftens Bekæmpelse, at der bliver lavet en informationskampagne, så læger og sygeplejersker bliver mere opmærksomme.

»For de fleste mennesker er det noget af det sværeste: at skulle tage stilling til, om en behandling skal fortsætte eller afbrydes. Når den døende selv har ulejliget sig med at tage stilling, er det uheldigt, hvis personalet på sygehusene ikke er opmærksomme på det, siger jurist Lars Kofoed fra Kræftens Bekæmpelse.

Men kontorchef i Sundhedsstyrelsen Anne Mette Dons mener, at det er op til sygehusene selv at informere de ansatte.

»Jeg mener, vi har gjort opmærksomme på denne pligt. Hvis det viser sig, at lægerne ikke er tilstrækkeligt opmærksomme på det, må vi se, hvad der skal gøres«, siger Anne Mette Dons.

En kopi i tegnebogen

Det er netop blevet muligt for danskerne at registrere et livstestamente via internettet. Kræftens Bekæmpelse foreslår, at livstestamentet bliver mere synligt ved for eksempel at lade oplysningen fremgå af den elektroniske patientjournal. Anne Mette Dons fra Sundhedsstyrelsen mener, at det vil være unødvendigt i de situationer, hvor døden ikke er forestående ved indlæggelse.

Siden Kirsten døde i juni sidste år, har Henning gået rundt med en kopi af sit eget livstestamente i tegnebogen. Han vil ikke holdes kunstigt i live, hvis døden en dag banker på døren.

»Jeg vil ikke ende som en grøntsag«, siger han.