Vi melder os syge som aldrig før, og det koster samfundet 37 milliarder kroner om året, skriver Berlingske.dk.
Regeringens kommende handleplan mod sygefravær bliver skudt i gang til sommer og skal bygge på den nye analyse fra Beskæftigelsesministeriet. Analysen konkluderer ligeledes, at der er 1,3 milliarder kroner at spare, hvis al sygefravær kom ned på samme niveau som kommunen med det laveste sygefravær.
- Sygefraværet er vores største problem i øjeblikket. Vi skal blive bedre til at gribe ind på et tidligt tidspunkt. Især det langvarige sygefravær stiger, og det er skidt, for det er her udstødningen fra arbejdsmarkedet finder sted, siger beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) til Berlingske.dk.
For øjeblikket er der tre gange så mange ledige på arbejdsmarkedet som der er fuldtidsansatte. Regeringens mål er at få sygefraværet ned med 20 procent inden 2015.