Australiens største by, Sydney, er netop nu indhyllet i en massiv rød støvsky.
Støvskyen har lagt sig som et tungt tæppe over byen. Sigtbarheden er så lav, at fly må sendes videre til andre lufthavne, og alarmcentralen oversvømmes af opkald fra beboere med vejrtrækningsproblemer. Samtidig er byens berømte vartegn, operahuset, knap nok til at skimte.
"Farven var helt overvældende. Jeg er 72 år og har aldrig set noget magen til," siger en lokal beboer til nyhedsbureauet AP.
Det er kraftige vinde, der har revet det øverste jordlag løs i de tørkeramte områder vest for Sydney. Meteorologer regner med, at vindene vil tabe noget af pusten vil aftage
Det har i det hele taget været et barskt døgn for Australien. I løbet af de sidste 24 timer er det enorme land blevet ramt af jordskælv, haglstorme og skovbrande.