Tilnærmelserne mellem Nord- og Sydkorea op til vinter-OL i Pyeongchang i Sydkorea bliver taget imod med skepsis i den sydkoreanske befolkning.
Det skriver nyhedsbureauet AFP.
Flere mener således, at Sydkorea har givet for mange indrømmelser i forsøget på at behage den uforudsigelige nabo.
Mandag forsøgte sydkoreanske demonstranter at brænde et nordkoreansk flag samt et billede af Nordkoreas leder, Kim Jong-un.
Derudover har flere kritiske ledere i sydkoreanske dagblade sat spørgsmålstegn ved, om dialogen vil skabe reelle fremskridt på den koreanske halvø.
Den sydkoreanske skepsis er forståelig, mener Andreas Bøje Forsby, forsker i international sikkerhed ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS).
- Ved vinter-OL var der en reel risiko for, at Nordkorea ville forsøge sig med en form for afsporing eller skræmmeindslag, siger han.
- En af årsagerne til, at Sydkorea er gået så langt i forhold til at involvere Nordkorea, er, at truslen fra nordkoreanerne skulle afmonteres, siger han.
I sin nytårstale åbnede Kim Jong-un for, at Nordkorea ville deltage i vinter-OL, og så tog forbrødringen fart.
Efter et ret kort forhandlingsforløb blev det besluttet, at Nord- og Sydkorea skal gå ind under fælles flag ved åbningsceremonien samt stille et fælles ishockeyhold på kvindesiden.
Dermed gav den første forhandling mellem landene i to år konkrete resultater.
Men ikke alle har været lige begejstrede for udviklingen.
- Nu har Sydkorea slidt i årevis for at stable et arrangement på benene, og så kan Nordkorea med sit sædvanlige missildiplomati skaffe sig adgang til legene og sørge for, at der bliver oprettet blandt andet et fælles koreansk ishockeyhold, siger Andreas Bøje Forsby.
- Balancegangen har for Sydkorea handlet om, hvordan man kunne få afmonteret den sikkerhedspolitiske trussel uden at give Nordkorea muligheden for at tage al æren i forbindelse med olympiaden. Det er et pokkers svært dilemma.
I Sydkorea er vinter-OL, der begynder 9. februar, blevet markedsført som "fredslegene".
Vejen til egentlig fred på den koreanske halvø er dog endnu lang, understreger Andreas Bøje Forsby.
- Jeg tror ikke, at de grundlæggende dynamikker ændrer sig. Den sikkerhedspolitiske hårdknude vil stadig bestå efter OL, siger han, blandt andet med henvisning til Nordkoreas atomprogram.
- Det kan sagtens være, at Nordkorea lige soler sig i arrangementet i en lille måneds tid, og ugen efter så laver en ny missiltest.
/ritzau/