En storstilet militærøvelse er netop nu i gang på Den Koreanske Halvø.
Hundredvis af fodfolk, kampvogne, helikoptere og jagerfly fra det sydkoreanske militær øver sig på krig blot 20 kilometer fra den stærkt bevogtede grænse mod nord.
Øvelsen er en af de største i Sydkoreas historie, skriver BBC.
"Dagens begivenhed skal vise, hvilke våben Sydkorea har til sin rådighed," siger Kevin Kim, der er BBC's reporter.
Nordkorea mener, at Sydkorea rasler med krigssablen med dagens øvelse. Men har ikke truet med at svare igen.
Forholdet mellem de umage naboer har været på frysepunktet siden Nordkorea i november bombede den lille sydkoreanske ø Yeonpyeong, hvilket kostede fire mennesker livet.
I forbindelse med den store Wiki-lækage kom det frem, at selv Nordkoreas nordlige kinesiske naboer regner landet for fuldstændigt utilregneligt.
Mens Sydkorea har gennemgået en rivende økonomisk og demokratisk udvikling siden Koreakrigen i 1950'erne, er Nordkorea blot sluppet længere og længere ud i forarmelse og international isolation.
Kilde: BBC