Richard Phillips, kaptajnen fra containerskibet Maersk Alabama, er blevet sejlet til Mombasa i Kenya med det amerikanske krigsskib USS Bainbridge
Her gik Phillips fra borde til tonerne af gruppen Lynyrd Skynyrds hitsang 'Sweet Home Alabama'.
Kaptajnen er blevet folkehelt i USA, fordi han tilbød sig selv som gidsel til en gruppe pirater, da de kaprede containerskibet. Herved gik den amerikanske besætning fri.
USS Bainbridge og Kaptajn Phillips ankom til Mombasa et par timer efter, besætningen fra Maersk Alabama landede på Andrews flybasen i Maryland.