Den 56-årige skuespiller Patrick Swayze fik lungebetændelse efter at have gennemført kemoterapien for sin kræftsygdom.
Indlæggelsen medførte blandt andet, at Dirty Dancing-skuespilleren måtte afvise en rolle i 'The Beast', men kan nu komme hjem til vante omgivelser.
"Jeg er glad for at kunne offentliggøre, at Patrick er hjemme efter en kort indlæggelse for lungebetændelse," lød det fra en talskvinde.
Skuespilleren forventer stadig at kunne arbejde, men ser dog også realistisk på fremtiden, som ikke har så lysende udsigter, da han kun har omkring to år tilbage at leve i.
Men Swayze får god støtte fra sin 52-årige kone Lisa Niema, som har fulgt ham hver dag ved optagelserne af et nyt amerikansk tv-show.