Af Bente Schmidt, Psykologi, Aller Media
En rå tone er blevet hverdagskost på Facebook, i kommentarer til blogs, kronikker og klummer og mange andre steder: ”Luk dog røven. Sindssyge kælling. Så godt skriver du heller ikke. Selvfede ko.”
Eksempelvis oplever mange modebloggere at blive lagt for had, selv om de skriver om noget så umiddelbart uskyldigt som tøj.
Hvorfor bliver folk så vrede og tyer til sådan en rå tone? Det har Anders Colding-Jørgensen et bud på. Han er cand. psych. og ekstern lektor i medievidenskab på IT-universitetet og internetpsykolog.
- Vi kan for det første ikke se, at vi sårer modtageren, og for det andet kan vi være anonyme på nettet. Det vil sige, at den hårde sprogbrug ikke har nogen konsekvenser for os, mener han.
Vi glemmer, at vi sidder over for andre mennesker
Nettets største udfordring er, at vi mangler spontan feedback fra modtageren. Den får vi, når vi taler sammen og kan aflæse ansigtsudtryk og tonefald.
I en samtale kan vi afkode, hvis vi siger noget, der sårer det menneske, vi står over for, og så kan vi korrigere vores sprog og undskylde.
På nettet bliver vi ikke standset af et såret ansigtsudtryk. Det er ofte impulsivt, at vi får lyst til at skrive en kommentar, og vores fornuft når ikke at 'overrule' vores instinkt.
Er du for kritisk over for andre? Se her, hvad det bunder i
- Vi glemmer, at der sidder mennesker med følelser i den anden ende. Vores fornuft ved det godt, men vi får den her fornemmelse af, at modtageren bare er nogen, der er i fjernsynet. Der sker simpelthen en dehumanisering, siger Anders Colding-Jørgensen.
Internetpsykologen understreger, at vi alle – hvis vi bliver vrede eller føler os forurettede – kan skrive noget, vi senere fortryder.
Spontan reaktion
Jens Hoff er professor på institut for statskundskab og har arbejdet med vores brug af internettet. Han mener, vi skriver så grimt, fordi vi kan!
- Der er nemlig ingen sociale sanktioner. I et større forum, for eksempel til et stort møde, ville det være socialt uacceptabelt at tale sådan, som nogen skriver på nettet. Man ville blive buhet ud, og rent juridisk kunne det også få konsekvenser. Det er ikke tilfældet på nettet, siger Jens Hoff.
Elsker du sladder? Se her, hvorfor det faktisk er godt for dig at sladre med veninderne
Når vi sætter os til tasterne for at skrive et læserbrev eller debatindlæg, så tænker vi over, hvordan vi bedst får præsenteret vores pointer. Det behøver vi ikke på nettet. Der kan vi skrive præcis, hvad der falder os ind og i den tone, der passer os.
- Det er skyggesiden af nettes muligheder. Det kan give en følelse af frihed at skrive noget grimt på nettet, og vi behøver ikke at være lige så pæne som ude i virkeligheden, fordi vi er anonyme, siger Jens Hoff.
- Vi mangler nogle etiske retningslinjer for god opførsel, og vi mangler at forholde os til, hvordan vi skal reagere på de negative kommentarer, mener Jens Hoff.
Nogle vil bevidst skabe furore
Jakob Linaa Jensen er lektor i medievidenskab på Aarhus Universitet. Hans forskning viser, at forfatterne til de grimme ord er et bredt udsnit af befolkningen. Han taler om tre typer af vrede mennesker på nettet.
- Der findes debatfora på nettet, hvor de samme mennesker har siddet i årevis og debatteret. De har et fællesskab, hvor de sidder og skælder ud, og de tilhører ofte de yderste fløje rent politisk. Trolls er der bare for at være der. De er sure over snart sagt alt og derfor meget negative og barske i deres retorik. Og så er der dem, der kun ønsker at provokere. De udviser en destruktiv adfærd med det ene formål at afspore debatten, siger Jakob Linaa Jensen.
Sandt eller falsk om perfektionister. Se ni påstande om at være kontrolfreak
Bag de nogle gange barske kommentarer gemmer sig altså helt almindelige mennesker, som aldrig ville bruge samme tone, hvis de stod over for modtageren. De har blot ladet sig rive med af et øjebliks vrede eller forurettelse. Og så er der den forholdsvis lille gruppe, der kun er på nettet for at provokere eller skabe en dårlig stemning. De fylder dog meget, fordi deres sprogbrug er så voldsom.