FC Midtjyllands sejr i pokalfinalen fredag kommer til at gå over i historien, ikke bare som klubbens første pokaltriumf, men også som den mest rørende sejr gennem tiderne.
Det siger Midtjyllands Erik Sviatchenko.
Sejren kommer nemlig blot en uge efter, at FCM-målmand Jesper Hansen mistede sin bror i en trafikulykke.
- Det kunne ikke været skrevet bedre. Det var et rørende moment, som kommer til at beskrive Midtjyllands pokalhistorie på den allerbedste vis, så det ikke bare bliver sådan noget med, at vi gik hen og vandt.
- Vi gik hen og vandt for en større mening, og selv om det var tragisk, så var det en fed følelse at være en del af, siger Sviatchenko.
Kampen var tæt, men det var fortjent, at FCM stod med pokalen til slut, mener forsvarsspilleren.
- Det var en fed kamp, og små marginaler, der afgjorde det. De marginaler har vi ikke haft på vores side i sæsonen, men i dag havde vi dem.
- Jeg synes, at vi kæmpede og viste format til at gå hele vejen. Det var virkelig en euforisk og følelsesmæssig sejr, som vi havde håbet på.
- Fra at have mistet guldet (i ligaen, red.), så er det nu stadig en okay situation, siger han.
Da straffesparkskonkurrencen gik i gang, var det en nervøs Sviatchenko, der så sine holdkammerater gøre klar til at sparke.
Hvis konkurrencen havde gået ud over de første fem spark, skulle han have sparket det sjette for FCM.
- Derfor var jeg virkelig nervøs. Man ved jo, at det er en 50/50-chance. Men det var så fedt, siger han.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.