Mediestormen har de seneste uger fejet hen over fodbolddanmark, der er i oprør over, at landskampen mod Sverige den 6. juni ikke vises på nogle af de landsdækkende kanaler.
Den bliver den stadig ikke, men de fire rettighedshavere YouSee, Stofa, TDC og Viasat, der oprindeligt kun ville vise kampen på digitalt tv, bekræfter nu overfor Berlingske.dk, at de også sender kampen på TV3 Puls.
Det betyder, at omkring to millioner danskere kan se kampen i VM-kvalifikationen, mens kun 600.000 danskere har adgang til digitalt tv. Når den nu vises både digitalt og analogt, vil næsten alle danskere have mulighed for at se kampen.
Rettighedshaverne besluttede på et møde i går aftes at bøje sig for det massive krav, som både fodbolddanmark og flere folketingspolitikere har fremsat, efter det kom frem, at landskampen ikke var for alle.