Ritzau
Opdateret kl. 13:06
- Vores sammenhold vil altid være stærkere end de kræfter, som vil trække os fra hinanden.
Det siger den svensker statsminister, Stefan Löfven, i forbindelse med et minuts stilhed klokken 12 i hele Sverige for ofrene ved angrebet i Stockholm.
- Jeg har tænkt meget på jer, som i fredags mistede nogen, I elsker mere end alt andet, siger statsminister i sin tale i Stadshusparken.
Det sker ved en ceremoni for særligt indbudte. Blandt dem kong Carl Gustaf, dronning Silvia, kronprinsesse Victoria, diplomater, medlemmer af Riksdagen og højtplacerede folk i Stockholm kommune.
Rundt omkring i Sverige flages der på halv for at mindes de fire, der blev dræbt, da en lastbil fredag kørte gennem det indre Stockholm.
I Stockholms gader og andre steder i det vidtstrakte land er folk stoppet op for at holde et minuts stilhed.
Adskillige blev såret ved hændelsen, som af statsministeren betegnes som en terrorhandling.
En 39-årig usbeker, der skulle have været udvist af Sverige, er anholdt og mistænkes for at have kørt lastbilen.
/ritzau/TT